Familien på farten – Familien Siggaard


Denne BMXR profil præsenteres i samarbejde med All In Racing


De er er en af de familier, som man gang på gang støder på rundt omkring på de danske BMX-baner. Til mange løb er deres efternavn et af de ord, som kommer flest gange ud af højtaleren. De har nemlig hele tre kørere til start i forskellige årgange – og hvem ved, om det sidste familiemedlem også kunne finde på at stille til start i år? Her kan du læse lidt mere om BMX-familien Siggaard og om hvad der skal til, hvis mor Lene også skal finde vej til banen.

Familien Siggaard

Familien består af: Hjalte på 6 år, Filip 14 år, Far Steen og Mor Lene.
Klub: Ikast BMX Klub
Evt. sponsor/team: Vi kører i år for Team All in Racing.
Kørt BMX siden: Vi har kørt som familie siden ca. 2009, hvor Filip startede.
Hvorfor blev det BMX: Steen kørte meget i sin ungdom, så han syntes nok, det skulle videre gå i blodet. Dog var der for Filip både svømning og fodbold på ugeplanen, men i sidste ende blev det BMX, der vandt hans hjerte. Det samme gælder for Hjalte lige pt, så må vi se, hvad han vælger, når han er klar til at det. Men mon ikke det bliver BMX som far og storebror.

Det bedste ved BMX: Farten, spændingen, udfordringen, og sammenholdet i klubben og mellem klubber.
Hvilke løb forventer I at køre i 2017: Der bliver ingen udenlands løb i år, så det bliver midtjysk, national cup, JM og DM.
Hvad kan I godt lide at lave som familie, når I ikke kører BMX: Slappe af, passe venskaber udenfor BMX verdenen. Lidt “normal” camping med venner.
Har I nogle gode råd til nye BMX-familier? Kom ud at køre nogle løb, så man oplever stemningen og det sociale. Og køb en campingvogn!

Hvad skal I lave i sommerferien i år? Da vi kun har 2 uger i år pga. anden rejse senere på året, har mor sagt nej til BMX ferie. Så vi skal til Kroatien.
Hvem er hurtigst ud af gaten i familien? Ja, det er den store diskussion mellem far og Filip. Filip er nok hurtigst ude og far følger hurtigt med… Endnu!
Hvem er hurtigst ude af fjerene om morgenen? Det er helt klart Hjalte, som så sørger for at mor kommer op.
Hvad er familiens livret? Den er svær, når man er en kræsenpind, men alt det mor laver.

Hvad skal der til for at familiens sidste medlem stiller til start på gaten? Hvis banen bliver uden bakker, så det kommer nok aldrig til at ske 😜. Og nogen skal jo også stå og heppe (råbe) efter dem…


Tak til vores profilsponsor!

All In Racing er en af landets førende forhandlere af udstyr til cross og BMX. I Ikast driver den tidligere cross og BMX-kører Jackie Jensen forretning og værksted, hvor du både kan få repareret cyklen, købe reservedele og udstyr eller få bygget din drømmecykel. Læs mere om All In Racing her 3cec85_ad449ea368774e578523a69986dbad16


Billeder af Familien Siggaards kørere og heppere

hjalte siggaardHjalte Siggaard, 2016

 

filip siggaard, 3Filip Siggaard, 2016

 

steen siggaardSteen Siggaard, 2016

 

mor lene siggaardLene Siggaard

 

bmx siggaard

Hjalte og Filip, 2014