Simone Tetsche Christensen

Navn: Simone Tetsche Christensen
Klub: Bjerringbro BMX Klub
Alder: 22
Klasse: Elite Women
Kørenr: 210
Sponsor/team: Team Pure Bicycles, sponsorer: Specialized, HT Components, Faith, PC Racing, Virus, 222 Cycles, MyProtein, NOCCO, Answer BMX, Maxxis
Kørt BMX siden: 2002
Cykel: Pure stel, answer forgaffel, Race Face krank, alianation fælge med Chris King nav, Maxxis dæk, shimano dxr bremser, phaze frempind
Bedste resultater inden for bmx: deltagelse til OL i Rio 2016, Vinder af European Games i Baku 2015, Sølv(2015) og Bronze(2014) til EM, bronze til VM 2015 og en samlet 3. Plads i World Cuppen 2016.
Hvad er du mest stolt af at have opnået? At generelt hvert år at formå at forbedre min kørsel og dermed også mine resultater.
Din favoritbane: Der er mange fede baner i verden, synes generelt SX banerne er fede, men svært at nævne en enkelt! 
Hvorfor er BMX den fedeste sport? Fordi den bliver ved med at være sjov, og man konstant kan forbedre alt lige fra teknik, styrke og sin løbsteknik ift. overhalinger.
Hvad forventer du dig af 2017? Håber det bliver et år fyldt med en masse løb for mig, hvor jeg forhåbentligt kan få det danske flag med på podiet et par gange! 
Hvad er din livret? Et godt stykke oksekød med lækkert tilbehør
Har du et hemmeligt tip/trick/kneb du vil dele med os andre? Prøver bare at gøre mit bedste hver gang, og så plejer det at lykkes for mig! 
Hvem er dit idol/idoler? Maris Stromberg, hvis man vinder OL to gange i træk er man noget helt specielt!
Hvem tror du kommer til at smadre de andre for vildt i år? Min lillebror Chris Christensen 

Lidt bonusinfo og en podcast
Simone Christensen er Danmarks ubestridt bedste kvindelige bmx-kører. Hun er bare 22 år, men har allerede gennem flere år markeret sig på den internationale scene og har opnået store resultater med sin sport. Alene i 2015 vandt hun VM bronze, EM sølv og så vandt hun guld til European Games. I 2016 var hun som den eneste kvindelige danske BMX-kører med til OL i Rio, hvor hun desværre var uheldig at blive ramt af styrt.

Hun er gået fra at være en del af verdenseliten til at være en del af verdenstoppen inden for bmx og samtidig læser hun medicin på Aarhus Universitet. Hun er et bevis på, at det er muligt at kombinere uddannelse og elitesport, hvis man er målrettet og dygtig til at planlægge og strukturere sin hverdag.

Men hvordan er hun nået så langt og hvordan bliver man den bedste, når man er en beskeden jyde?  Hvordan får hun råd til at rejse verden rundt og køre bmx, når der ikke rigtig er penge i sporten, og hvad føler hun, at hun kan bruge fra sportens verden i hendes øvrige liv…?

I nedenstående interview fra Startup Sport Podcast kan du høre Simone fortælle sin historie.
Optagelsen er lavet i 2015, hvor hun var i gang med forberedelserne til OL i Rio.

 

simone_christensen_bmxr