Klubmesterskab 2016 i Varde BMX Klub

Årets klubmesterskab 2016 i Varde BMX Klub blev den 6. november afholdt i fugtige omgivelser, men med glade mennesker. Klubben havde valgt at åbne 4 klasser til årets klubmesterskab og løbet blev afviklet med glade kørere og god stemning. Her er årets klubmestre

Klubmestre Varde BMX 2016
7 år og under: Sebastian Vinding
10 år og under: Kasper Mikkelsen
13 år og under: Gustav Harmsen
14+: klubmester: Nicolai Lyhne.

Årets kører 2016 
Årets kører i Varde BMX Klub blev Sebastian Vinding. Træner Johnny Obbekjer begrundede blandt andet kåringen i, at Sebastian altid møder glad op til træning i al slags vejr. Han er en god kammerat og altid klar med et high five. Han har desuden udviklet sig meget over året og gjort det rigtig godt til forskellige løb, selvom han er forholdsvis ny i sporten.

Årets ildsjæl 2016
Årets ildsjæl i Varde BMX Klub blev Nicolai Lyhne. Træner og bestyrelsesmedlem Søren Jensen begrundede kåringen i at Nicolai i 2016 har gjort en ekstraordinær indsats for Varde BMX Klub. Han har stået for torsdagstræningen, som klubbens løbskørere har fået rigtig meget ud af. Rigtig mange af de unge kørere ser op til Nicolai, der også i år selv har udviklet sig meget som kører. Desværre skal Nicolai flytte og vil fra næste sæson ikke længere deltage i træningen i Varde BMX Klub.

Efter klubmesterskabet bød klubben på hotdogs og efterfølgende generalforsamling i klubhuset.